Jeg er dybt ulykkelig og forvirret og søger derfor jeres input. Jeg er gift med min mand på 3. år, og det må siges at vi har haft vores ture! På det sidste føler jeg, at der er blevet værre.
Ofte starter det som et mindre skænderi, som udvilker sig til dårlig stemning i flere dage. Jeg kan fare i flint lynhurtigt for så efter en halv time at være "god" igen. Min mand har derimod et andet mønster - vi kan skændes, og så kan han være sur og indelukket i flere dage. I sådan en situation prøver jeg at tale med ham, fortælle at jeg elsker ham m.m. - til tider uden held.
Nu er vi så uvenner på 3. dag, og jeg synes det er enormt hårdt og forstår faktisk ikke, at han går og er sur så længe. Jeg går og bliver i tvivl om det er os to det skal være, når kommunikation er en by i Rusland.
Jeg indrømmer gerne, at det ofte er mig, som starter vores skænderier - jeg kan faktisk ikke rigtig styre det, selvom jeg gerne ville. Nogle gange ender skænderierne i, at han siger, at han vil flytte. Hvilket jeg så modsætter mig - hvilket jeg faktisk finder en smule ydmygende.
Den mand jeg kender og elsker står i skarp kontrast til den mand, som er kold, ligeglad og indelukket - hvilket såre mig dybt. Sidste gang vi var uvenner, lovede vi hinanden at prøve fremadrettet at tale sammen i stedet for at skændes, sige grimme ting m.m. Men han vil ikke tale, han vil have jeg skal lade ham være og så ændre min adfærd - jeg synes ikke det er til at holde ud mere. Hvad gør jeg?
Antal indlæg: 427 Bopæl: København Tilmeldt: 08.08.06
Lagt på d. 13-07-2010 23:14
Hejsa,
Altså… det første som falder mig i øjnene når jeg læser dit indlæg er sætningen ”jeg indrømmer gerne at det ofte er mig som starter vores skænderiet”
Du slutter din sætning af med at du ikke rigtig kan styre det, selvom du gerne vil ???
Det får mig til at tænke, at måske du skal starte hos dig selv ?
Jeg siger ikke at det KUN er din skyld, men jeg siger at man jo skal starte et sted, og medmindre du ændrer din adfærd, så kan du dårligt forvente at din mand gør det eller hvad !?
Jeg kan godt forstå det ikke helt er til at holde ud at leve i et forhold med så mange diskussioner og ”ture” – det gælder jo om at søge lykken, og man bliver bare ikke skide lykkelig indeni hvis man futter rundt i konstant dårlig stemning – desværre…
Mit råd vil derfor være: FORSØG AT SKABE DEN GODE STEMNING i stedet… i stedet for bare at acceptere at du ikke kan styre dit temperament (eller det at du starter skænderierne) så gør noget aktivt for at ændre det. Søg hjælp, eller find en anden løsning – når du kan mærke du bliver irriteret, eller hvad det måtte være der starter lavinen, så gå en tur, ring til en veninde eller et eller andet udover normalen.
Jeg er ikke i tvivl om at din mand også vil kunne fornemme din forandring…
Jeg hører selv til dem som kan være sure gennem længere tid – det går bare ikke over for mig på en halv time. Jeg siger ikke at det er korrekt, og jeg arbejder også selv med det – og det tror jeg er det som tæller….. Måske det stikker dybere for din mand, måske han bare ikke har samme sind til at komme videre, tilgive eller noget i den stil. Jeg er personligt af den type som har brug for at tale det hele igennem med min kæreste – og før vi har talt og talt og talt – så kan jeg bare ikke blive god igen (såfremt vi taler et stort skænderi)
Han finder mig dybt irriterende, og mener jeg skal tale alt til døde – men han har med tiden lært at acceptere – at den skide halve time det tager at tale ud med mig, gør at det går over og at vi kan komme videre. Til gengæld har han så nogen gange behov for at køre ud til en af gutterne og stresse ned, og det brokker jeg mig så ikke over. Vi reagerer jo alle forskelligt – og den smerte/irritation vi føler indeni kan ligeledes variere i længde fra person til person (lyder det logisk, eller volapyk)
Prøv på en god dag, og evt. over en flaske vin, at spørge din mand hvorfor det tager ham så længe, og om der er noget du evt. kan gøre for at i kommer hurtigere over et skænderi. Det nytter nemlig intet at tage den når han er ophidset – så hellere på en god dag, hvor i kan ende ud med en konstruktiv samtale, frem for bare at buldre derudaf !
Det ER hårdt at være uvenner i 3 dage, det kan jeg udmærket forstå – men… det er sådan HAN er, og det er i nødt til at tale om på den ene eller den anden måde.
Man kan desværre ikke altid forstå hinanden, og hinandens reaktioner – men man kan altid elske hinanden til trods – og måske han slet ikke er klar over hvor hårdt det rammer dig når der går flere dage ?
Kommunikation SKAL der være i et forhold, men ingen kan forvente at det skal komme når man har en krise og allerede er uvenner – derfor… forsøg at tage samtalen når i har en god dag… forståelsen er altid større på de gode dage – fortæl hvordan du har det, og bed ham forklare hvorfor han reagerer som han gør – måske i kan komme helt ud over problemet ved en kort samtale !?
Uanset hvad, så syntes jeg i den grad du skal gøre det klart, at man ikke truer med at flytte… det skal ingen finde sig i at få kastet i hovedet – når man siger DEN sætning i et skænderi, så skal man dælme også være klar til konsekvensen – der ER fa…. Bare visse sætninger man IKKE bruger i et skænderi – UANSET hvor gal man så end er – og det syntes jeg du skal gøre helt klart overfor ham.
Du skriver han ikke vil tale – men er det når i er blevet uvenner han har den holdning – eller er det bare generelt !?
Jeg håber i er blevet gode venner for denne gang om ikke andet – for ingen bør gå rundt i flere dage og være ked og opgivende indeni…
Mange tanker herfra
P
Det som ikke gavner vores fremgang, holder den tilbage
Spring til debat:
Indlogning
Er du ikke registreret bruger endnu? Klik her for at blive det.
Har du glemt dit kodeord? Få tilsendt et nyt ved at klikke her.
